En sidste hilsen
Vores gamle ven Erik er død. Han vil blive savnet som ingen anden i HF
Enghave, for det, han kunne, og det, som han var. Den bedste kasserer
vi nogensinde har haft og samtidigt den, som kunne snakke med alle.
Denne skarpe tal-hjerne var manden, der så logik og sammenhæng og
løsninger hvor alle andre bare så forvirrende tal og uoverstigelige
problemer. Når nogen ville vide noget, så lød forslaget: “Jamen så
ringer vi bare til Erik” Fordi man aldrig gik forgæves. Den sidste gang
dette forslag kom var han blot død. Selv efter han var aktiv var han
alligevel “ankermanden”, som man altid kunne regne med.
Denne venlige og imødekommende og åbne mand var krumtappen i
HF Enghave, og da han i sine seneste år af egen vilje lod sig pensionere
og gled i baggrunden, gik det op for alle, hvor meget han havde
betydet. Erik var sin egen værste modstander og sine venners bedste
ven. Lige meget hvor han var i sit liv var han altid det naturlige
midtpunkt, fordi det, han sagde altid var det bedste og det eneste, der
var at sige om den sag.
Æret være dit minde, Erik, vi vil savne dig.